SilkeborgMTB 2011

SÅ lykkedes det endeligt for mig: at deltage i SilkeborgMTB! De sidste 4 år har jeg være forhindret i at deltage pga. forskelligt arbejdsrelateret pjat, så jeg var tændt og klar på at køre løbet i år, hvor jeg havde tilstusket mig en fridag i ugen, hvor vi på skolen, havde besøg af vores franske udvekslingsklasse fra Brest.

Bo og jeg havde aftalt at følges ad så lang tid det gav god mening, og da det gav god mening, at han hentede mig kl 0945, stod jeg klar 0940 til at blive hentet af ham!! Vi startede i elite-feltet, der bestod af omkring 90 ryttere, udaf de knap 1000 (!!) tilmeldte til løbet. Vi skulle køre distancen på 76 km, og jeg var helt fokuseret på at gennemføre så hurtigt som jeg kunne.

Ruten var ren grusvej, og bestod af tre loop – et i Vesterskoven, et i Sønderskoven og et i Nordskoven Vi ankom til pladsen ved Silkeborghallerne, og fik monteret nummer og chip, og så var vi ellers klar. Da vis tod på startlinjen hørte jeg Mads M fra Cycling Nord råbe noget i retning af: ”Hva’ så Langballe – er det her ikke for langt et løb for dig?” Hvis jeg ikke var motiveret før, var jeg det efter det spørgsmål. Jeg tror Mads hentydede til min exit fra DM i XCM i Slettestrand sidste efterår – jeg skulle senere vise ham skulle jeg!!! Det var hyggeligt at stå i startboxen, da der var flere kendte ansigter: Morten fra Thy, drengene fra CN, flere fra klubben og ikke mindst Bo og jeg selv.

Nå, starten gik kl 1030, og vi sad med i forskellige grupper indtil vi nåede den yderste del af Vesterskoven. Vi endte med at sidde sammen med en lokal rytter (Erik Vind??), en sjællænder (Lars Bo Hansen fra DMK??), samt en blå gut (Kent Jensen, Næsby??), som jeg ikke fandt ud af hvem var. CN-drengene var væk foran os, så dem havde jeg skudt en pil efter at slå, men Morten Q og Anders WH lå hvor de skulle: bag os!! Bo og jeg skiftedes til at føre kvintteten an, og vi fik hurtigt fornemmelsen af at være ovenpå. Især på nedkørslerne trak vi fra, og kunne således slappe lidt af i bunden indtil resten af holdet kom op igen. Da vi kom til første depot ved Almindsø, holdte vi ind og fik lidt nyt drikke samt en banan med, og efter et godt arbejde af Bo kom vi op til de andre igen. På 2. sløjfe fik de andre lov at trække lidt mere, og vi lagde os lidt længere bagud for at nyde den læ de andres arbejde gav. Undervejs på samme sløjfe, stødte vi flere gange ind i Max fra klubben, der havde valgt at agere flaske-langer for os – fedt med nye flasker uden at skulle stoppe op i depoterne. I slutningen af sløjfen kom vi op til Rasmus fra CN – det var en stor fornøjelse at passere ham og det gav selvfølgelig lidt ekstra krudt i benene. Vi sad stadig de samme 5 sammen, og Bo og jeg selv forsøgte at holde os fra fronten af gruppen. Pludselig tog fanden ved Lars Bo – jeg hørte lige han sagde til Erik V., at ”der er jo ikke så langt tilbage, så hvorfor sidde og spare sig?” Han trådte en voldsom klinge an, og Bo og jeg hoppede med på vognen. Mr. Blue røg fra inden vi nåede kolonihaverne, og da vi kom til trappen lige inden jernbanebroen gav Lars Bo den lige en ekstra tak på motoren og Erik røg fra. Nu sad vi 3 tilbage og jeg kunne godt mærke at jeg var ved at være træt i stængerne. Lars Bo trak fra, og så var Bo og jeg alene. Lige inden vi ramte Mur de Huy – eller bare muren, som er en stejl stigning på 150 meter, dukkede Mads fra CN op. Det var fedt at køre forbi ham, og hvis jeg havde haft luft til det, havde jeg nok liiiiige sendt en smart bemærkning efter ham….. Bo blev hos mig, og fik mig trukket tættere på mål. På toppen af muren dukkede Jeppe fra klubben op foran os, og han var så vores næste mål. Jeg var helt færdig og fik efter lang tids kæmpen overtalt Bo til, alene, at forsøge at fange Jeppe ind. For mit eget vedkommende handlede de sidste 5 km om ikke at vælte eller køre forkert. I Resenbro kom vi ind på et stykke singletrack, som er det værste jeg længe har kørt. Jeg var SÅ træt, jeg var SÅ vant til at køre på en bred grusvej, jeg havde SÅ længe kørt med låst gaffel og jeg havde pumpet min bagdæmper SÅ hårdt, at det var ren og skær overlevelse at komme igennem de 450 meter med et spor og ujævnt underlag. Jeg kom i mål og havde kun overskud til at smide mig på ryggen, og bede Aaboe holde mine ben over mit hoved – smadret men glad og godt tilfreds med min indsats. Uret sagde 3:09:22, men tidstagningen sagde 3:03:15 – det rakte til en 43. plads i elite og en 47. plads i motion. Bo nåede op til Jeppe, og slog både ham og Lars Bo lige inden mål – GODT KØRT BO!!.

En træt mand på vej i mål - tak for lån af billedet.......

Tak for en god dag i skoven. Næste år er jeg forhåbentlig igen at finde på startlinjen. Jeg ser ikke løbet som MTB-løb, men mere som et landevejsløb på MTB i skoven. Det var sjovt at opleve det at ligge i en gruppe, og få en fornemmelse af spillet om at trække og ligge på læ de rigtige steder, men oplevelsen af MTB-løb, fik jeg ikke. Den gemmer jeg til den sidste weekend i påsken, hvor slettestrand.dk byder op til XC-race i DK’s næstfedeste MTB-terræn