Gensynets glæde…

Aftenens afdeling af nightridecuppen blev for mit vedkommende præget af gensyn. Selvom overskriften på dette indlæg antyder ren glæde, var der dog en smule malurt i glasset – mere om det senere……

Mens alt er fint og godt..... - og se lige cyklen!!

Vi mødtes som sædvanligt kl 1900 ved pølsehuset ved Trianglen, tidligere kendt som Trosborgs, nu ikke-kendt som ”Sonnys Place” eller sådan noget lignende…. (!! – endnu et eksempel på Silkeborg og byens borgeres holdning til gamle ting og traditioner – PINLIGT!!) Lige inden afgang mod skoven, så jeg lille søde Rasmus Froberg – drengen der på 3 måneder er gået fra at være en lille dreng der bruger sin fritid på at cykle ture i skoven med sin far, til nu at være en ung mand, der istedet bruger sin tid på facebook, hvor han, optaget af piger samt sin nye frisure, skriver ting som ” wuuut? ” og ” jeg elsker justin beiberz♥” samt synes godt om eksempelvis ”Pringles” og ”Google er som den hjerne jeg aldrig fik ” – Utroligt som tiden går hurtigt for ungdommen i dag!!!

Efter ”Gensyn nummer 1” var det tid til at Jeg, efter aftale med denne uges rutelægger Max, ledte an til Korsdalshus oppe i Norskoven, hvor starten skulle gå. Da vi ankom til pladsen havde Max disket op med bål, petroleumslamper og en rigtig Nordskovs-rute: en lang og svedig nedkørsel, et fladt og teknisk forbindelsesstykke, en lang og svedig opkørsel, og så endnu et fladt teknisk forbindelsesstykke. Ruten var 1,8 km lang og indeholdt 65 højdemeter pr omgang – en rute der var fed og megalækkert lagt, men IKKE en rute der stod øverst på min ønskeseddel: jeg bliver aldrig venner med lange og seje opkørsler – jeg er simpelthen for tung og stor!!

Nå – løbet blev efter et lille startloop sat i gang, og jeg så mig selv som nummer 4, med Alexander, Mærkedahl og Anders WH foran, og med Bo lige bag ved mig. ”YES” tænkte jeg – ”alt er i sin skønneste orden og jeg skal bare holde på, og så lige før mål sige farvel til Bo, når han iværksætter sit slangebid og kører væk i hans vanlige sikre stil. På det flade stykke i bunden, midt på 2. omgang ud af 6, kan jeg godt mærke at det ikke kun er Bo der er lige bag mig. Vi får kommunikeret frem og tilbage om hvem der er med , og det lille tog består foruden Bo og jeg af, Jan Vestergaard fra Cycling Viborg, Rasmus WH og så (Gensyn nummer 2) Peter Pedal. Peter har holdt sig væk fra alle de ture jeg har været med på i det sidste års tid (nok pga frygtfor små drops – hehe…….), så det var rart at køre med ham igen. Sidste afdeling kørte jeg fra Jan og Rasmus, så det var Peter der var den ukendte i går. I slutningen af opkørslen mente Jan at tempoet var for lavt, så han satte fra, og træk Peter og Bo med. Rasmus var forinden faldet fra, så jeg var nu alene. De tre andre kørte væk og min største frygt var nu at Rasmus kom op til mig igen. Jeg lå i det røde felt og havde absolut INTET ekstra at dele ud, så de gange hvor jeg nærmede mig Jan og co, vidste jeg at de kørte væk igen – totalt demoraliserende. Dog intet ift det næste gensyn: Gensyn nummer 3…… Jeppes lys er en klassisk SILVA-lampe, så da jeg på et tidspunkt så et brunligt lys komme op bagfra, tænkte jeg at Jeppe alligevel var stillet til start, og da han er hurtigere end mig, var jeg ikke overrasket over at han kom op til mig. Da han kørte forbi mig, kunne jeg se at det var Morten Q og ikke Jeppe. Morten startede sit løb ved at spørge om han ikke kunne køre i børnerækken, og så endte han løbet med at overhale mig – gensyn nummer 3 var således med mindre glæde end de andre gensyn denne aften. Tænk sig at blive overhalet af en dreng der mener han er et barn!! – jeg er ved at blive for tung, og må nok indse at jeg ikke er så hurtig mere!! Skidt med det…… Resten af løbet gik som det skulle: Jan og Morten lå 50-100 meter foran mig (jeg nupper jer forhåbentlig næste gang!!), ikke flere overraskelser, ikke flere overhalninger og ingen styrt. Jeg kom i mål som nummer 8 – tillykke til Bo med 3.pladsen….

Bålet før løbet.....

Efter løbet kom Gensyn nummer 4: Under bålhyggen ”hørte jeg en stemme som jeg synes at jeg genkendte” (citat Østkyst Hustlers, Verdens længste Rap”) Det var Kristian Skjødt der efter en lang vinter i hi nu endelig er kommet i skoven igen. Dejligt, dejligt, dejligt at se ham igen også!!

TAK til Max for et godt setup og tak til alle for et godt løb!!

Næste gang håber jeg på lidt bedre bid i nakken på Bo, Peter, Morten og Jan ( – lad nu være med at lave de 200 højdemeter du talte om, Alexander!!)

Vi ses

Michael