“Hvad skete der egentlig??

- siden du skal have det der pap-rør på??”, spurgte Asta den anden dag, og svaret til hende kommer her:

Torsdag bød på fodboldkamp mellem IUC og vores franske udvekslingsgæster. Den nyansatte og friske idrætslærer (mig..) skulle selvfølgelig spille med, og det gik faktisk også ret godt. De unge drenge løber hurtigt, men har ikke den samme indsigt i spillet, som den gamle ræv og mere rutinerede idrætslærer (mig) har – hehe…… Derfor følte jeg et overskud på banen – et overskud der sidenhen ville blive brug for. I et løb, uden bold eller nærkontakt til andre spillere, hørte jeg pludselig et smæld fra knæet, og mærkede efterfølgende en kraftig smerte derfra. Jeg kom ned at ligge, og tænkte: “Det er skidt dette her!”, men efter 5-7 minutter fortog smerten sig, og jeg kunne med lidt besvær rejse mig igen og kunne faktisk også lunte lidt rundt. Kampen var slut for mit vedkommende, og jeg satte mig i bilen og kørte hjem til Silkeborg. Her gik der dog ikke lang tid før knæet hæved op, og begyndte at gøre noget ondt. Charlotte kørte mig på skadestuen, hvor de efter lang ventetid forsigtigt stillede en diagnose der hed: en overrevet muskel, der dagen efter skulle syes sammen igen. PIS!!! – jeg blev noget ked af det, og så straks de mest forfærdelige billeder på nethinden. Dog skulle jeg dagen efter tilses af en speciallæge fra Idrætsklinikken, der ville stille den endelig diagnose.

Jeg stod op (med hjælp fra Charlotte), kom i tøjet (med hjælp fra Charlotte), kom nedaf trappen (med hjælp fra Charlotte), fik morgenmad, kom ud i bilen (med hjælp fra Charlotte), blev kørt på hospitalet af Charlotte, kom ud af bilen og ind til modtagelsen (med hjælp fra Charlotte), fik en seng og kom op i den (med hjælp fra Charlotte – og nu gider jeg ikke skrive det mere – jeg kan ligeså godt vænne mig til det – jeg kan IKKE meget selv…….) Speciallæge Mogens fik iværksat en MR-scanning af mit knæ, og den viste ham, heldigvis, at musklen ikke var revet over, men derimod var revet halvt af knæet på oversiden, kombineret med en lille brusk-skade inde i knæet. Jeg skulle IKKE opereres, men mit knæ skal have 100% ro i 6 uger, og så lidt mere frihed i 3-4 ger efterfølgende. Dommen lød altså på 9-10 uger i skinne, og så efterfølgende genoptræning. Bruskskaden kunne han ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, men mit positive sind fortæller mig, at den IKKE kommer til at genere mig senere……..

 

Svaret til Asta var ikke helt som det her – mere noget i retning af: jeg har slået mit knæ, og pap-røret er med til at holde styr på det – lidt ligesom en rulle toiletpapir der der ligger på gulvet og skal rulles op……. – eller det der….

/M