Så er vi igang igen!!! - Vintercuppen havde sin første afdeling i går, med SIF Cykling som arrangerende klub og med over 200 forhåndstilmeldte var der lagt op til en god dag i skoven. Ruten var lagt i terrænnet omkring Hostrups Bænk og indeholdt 3-4 korte (25-50 meter) men stejle opkørsler, den lange op til bænken samt en række mindre nedkørsler – og så selvfølgelig også den giftige og 650 meter lange nedkørsel oppe fra Hostrups Bænk.
Billedet snyder - jeg kører sindsygt stærkt og rammer IKKE træet!! 
Jeg havde i dagene op til løbet gået og skrantet lidt efter en dobbeltur onsdag, først med Mette i 2 graders varme og chillfaktor 300, efterfulgt af en aftentur med lys i selskab med Jesper, Froberg og Anders WH. Mine forventninger til løbet var derfor pakket rimelig godt sammen, og stoppet nederst i rygsækken med det varme og tørre tøj til iførsel efter løbet. Jeg kom lidt sent afsted hjemmefra, og nåede lige at høre Frank Q’s information om startens placering, startrækkefølgen og ikke mindst hans opfordring til at man placerede sig efter hvor langt ens evner rakte. Jeg trillede ned til start og placerede mig ca. i midten, hvorefter jeg fik kontakt til Kirsten K, der sammen med hund og mand havde taget turen til det midtjyske for at køre lidt ræs. Vi fik snakket lidt og aftalte at vi skulle forsøge at holde lidt sammen. Starten gik, og jeg kunne hurtigt mærke at jeg stod lidt for langt tilbage – hmmm – en klassisk fejl!! Jeg gav den lidt gas efter den 1. stejle stigning og kom efterhånden forbi en række folk og kunne se at Kirsten havde valgt at køre mere fornuftigt – ikke forcere men køre jævnt og veldisponeret!! På 1. passage af den lange op til bænken sad vi et par 1900-folk, en enkelt ÅMK’er og så en gut der sidenhen fik tilnavnet “Spøgelset”. Vi kom samlet ned og fulgtes lidt mere på ruten. På anden omgang fik Spøgelset og jeg sat de tre andre, og jeg forsøgte et par gange at komme væk fra ham også, dog uden held. Jeg lå med pulsen i maks-området, og gav mig helt ud – hver gang jeg troede jeg havde sat ham på en nedkørsel, gik der ikke lang tid før jeg hørte den karakteristiske lyd fra hans SRAM-gripshift, og jeg tænkte hver gang: “VERDAMT!!”. Han tog ingen føringer, men lå blot bag mig og prustede og stønnede ligeså meget som jeg selv gjorde. Hans force ift mig var helt klart de små korte og stejle opkørsler, hvorimod jeg hentede meget tid på nedkørslerne – på tredje omgang blev vi, lige 10 meter inden den lange nedkørsel, overhalet af selveste Klaus Nielsen – manden der Danmarks hurtigste rytter og ham der repræsenterde Dannebrog ved VM i Australien, og jeg, der, som sædvanlig, lå foran Spøgelset, tænkte; ” Følg Klaus’ linje – når Klaus kan, kan jeg vel også!!”
Klaus Nielsen i et lidt højere gear end os andre.... - og så virker han tilmed som en fin fyr.....
Som tænkt – så gjort. Det var helt vanvittigt at se hvordan han kørte: lige hen over alt, ikke noget med at styre udenom rødder og lignende, men bare slippe bremserne og holde på. Han kørte selvfølgelig hurtigt fra mig, men jeg fik en lektion i nedkørselsteknink der ikke var at kimse af, og jeg fik da også sat Spøgelset med 60-70 meter – men AK – på det flade stykke op mod mål sad han der igen…… Min chance skulle køres på sidste omgang og skulle starte helt i toppen af den samme nedkørsel hvor Klaus N lige havde givet en lektion to omgange tidligere. Vi kom samlet derop, men jeg havde problemer med at komme i pedalen efter at have trukket op af den sidste del optil bænken, og da jeg endelig kom på cyklen trak jeg en gren ind i bagskifteren.
Hmmm - Lene Q står der, Spøgelset er kørt, og jeg er på vej til at få en gren i bagskifteren...... MANGE TAK til fotografen...!!
Spøgelset så sin chance og kom af sted nedaf før mig……. jeg måtte af cyklen igen og pille gren ud, og så ellers forsøge at fange Mr. Ghost inden han kom for langt ned. Jeg hentede ham halvvejs nede, og kom forbi ham igen, men vidste godt at jeg ikke kunne holde ham bag mig på stykket op til mål. Kampen blev afgjort på det flade, og jeg trillede i mål til en samlet 18 plads, 8 sekunder efter Spøgelset AKA Peter Andersen, Hedensted….. – Tak for kampen, Peter P!!
Jeg havde en fantastisk dag i skoven – skidt-heden fra onsdagens tur blev holdt nede med lidt hjælp fra kemien (pamol – bare rolig!! hehe…..) og jeg er vildt godt tilfreds med mit løb. Jeg havde total optur af alle de gode tilråb fra tilskuerne, og specielt husker jeg Michael F’s kommentar da jeg lå i halen af Klaus Nielsen nedaf: “Det går da stærkt, det der…!!” – Tak for kommentarene, Michael – håber snart at se dig i skoven igen, og tak for lån af billederne…….
Nok for nu – onsdag er der Nightridecup#3, hvor jeg endnu engang skal kæmpe mod Bo og Kopkagen…….. GRRRRR….
/M
